Grundstenen til Dansk Hulmursisolering ApS blev oprindeligt lagt I 1979 med virksomheden Nordfyns Hulmursisolering af Grete og Herluf Nielsen fra Otterup på Fyn.
Parret startede virksomheden fra grunden og fik den i årenes løb udviklet til en sund og velrenommeret virksomhed.

Den 1. september 2004 valgte de at afhænde virksomheden for at nyde deres otium – og de solgte virksomheden til min hustru og mig.

Da vi overtog virksomheden, valgte vi at fastholde det oprindelig navn på firmaet – samtidig med at gøre firmaet mere lokalt for os ved at kalde firmaet for ”Trekanten og Nordfyns Hulmursisolering”.
Imidlertid fik vi så stor succes med vores udvikling af firmaet med kunder over det meste af landet – og pr. 1. maj 2005 ændrede vi det til det mere dækkende firmanavn ”Dansk Hulmursisolering”.

Inden overtagelsen brugte vi ca. et halvt år på at sikre vores kendskab til de håndværksmæssige kvalitetsnormer, så vi kunne videreføre det, som virksomheden også tidligere havde omgivet sig med.

Efter overtagelsen har vi arbejdet hårdt på at udvikle forretningen og ikke mindst dækningsområdet.
Virksomheden bliver stadig optimeret, så vi kan tilbyde konkurrencedygtige priser til vores kunder over hele landet fra Skagen til Bornholm.

Det ligger os meget på sinde at efterleve de tidligere ejeres normer for god kvalitet og kundepleje, og vi håber, du også vil lade os give dig den mulighed.

Dansk Hulmursisolering i dag
Efter at vi fra foråret 2011 også kan tilbyde ISO+ konceptet, som vi betragter som det bedste og mest seriøse produkt på markedet, har vi valgt at ændre vores forretningsstrategi.
Det betyder, at vi nu udelukkende koncentrerer os om hulmursisolering af ældre og nye ejendomme.
Samtidig arbejder vi nu sammen med fire seriøse samarbejdspartnere, som hjælper os med at udføre andre isoleringsopgaver hos vores kunder – så vi nu kan tilbyde al form for indblæsning af isolering, det være sig flamingo, papirisolering, Perlite, Rockwool og Glasuld (Isover).

Vores fire samarbejdspartnere er:

  1. Dan Isolering i Hvidovre – www.dan-isolering.dk
  2. Energi Isolering i Esbjerg – www.energi-isolering.dk
  3. Trekantens Isolering i Fredericia – www.trekantensisolering.dk/
  4. Dansk Totalisolering i Tilst – www.dansktotalisolering.dk

Vi tør godt påstå, at Dansk Hulmursisolering i dag er blandt de markedsførende virksomheder inden for hulmursisolering – blandt andet med en tidssvarende vogn- og maskinpark.

Specialuddannede medarbejdere
Dansk Hulmursisolering har i dag fire faste hold af erfarne isolatører, som alle har gennemgået et forløb, som kræves, for at vi kan være en autoriseret bygnings-isolatør virksomhed.